Kaffeservering. Fotograf Ole-Chr. Plum.jpg

Køb billet til veterantoget  her
Se programmet for dagen her

Kom og markér fredsjubilæet med os!

Markering af 100-året for freden
Nu er der ikke længe til det store fredsjubilæum på Mosede Fort.
Søndag d. 11. november markerer museet 100-året for 1. verdenskrigs afslutning med kanonsalutter, fredsduer, foredrag, omvisninger, kaffetelt, mad og musik fra tiden. Denne dag kører veterantoget to gange t/r fra København Hovedbanegård med gæster. Ombord på toget
er også folk iklædt tidens tøj, der underholder undervejs.

Verdenskrigens betydning
I år er det 100 år siden, at 1. verdenskrig fandt sin afslutning. Efter den fire år lange krig betød våbenstilstanden d. 11. november 1918 endelig begyndelsen til fred. Selvom Danmark formåede at holde sig neutralt, medførte verdenskrigen, at soldater blev indkaldt til at sikre Danmark mod et eventuelt angreb. For at holde sig ude af krigen måtte Danmark handle med begge sider i krigen, og det betød en varemangel i Danmark. Krigens nødsituation fik regeringen til at gribe ind og sørge for, at ingen sultede. Det er disse fortællinger om 1. verdenskrigs betydning for Danmark, vi fortæller på Mosede Fort. Fortællingerne bliver for alvor foldet ud d. 11. november, når vi markerer krigens afslutning med historiske foredrag og rundvisninger hver halve time dagen igennem.

Fredsjubilæet
Vi inviterer til et fredsjubilæum, hvor man både kan blive klogere på en periode i Danmarkshistorien, der ændrede danskernes liv for altid. Udover foredrag og rundvisninger hver halve time, kan du komme med på en guidet tur på fortområdet og høre om fortets og områdets historie.

På denne dag har museet ekstraordinært længe åbent fra kl. 10 - 17. Mellem kl. 10 og kl. 11 vil kanonsalutterne brage og kl. 11 slippes fredsduerne løs. Du kan også smage på historien i kaffeteltet, hvor der serveres kaffe og 3 slags kage fra tiden. Eller du kan købe en portion gullasch eller en gang rodurtefrikadeller efter tidens opskrift akkompagneret af tidens musik. Programmet kan ses her

Tag med veterantog
Desuden har museet lejet et veterantog, der to gange denne dag kører t/r fra Kbh. H./ Karlslunde. Allerede når du stiger ind i toget på Københavns Hovedbanegård, begynder din tidsrejse. Du vil som passager blive hilst velkommen af folk i alle aldre iklædt tidens dragter, der kan fortælle om livet anno 1918.
Der køres to ture på dagen, en formiddags-tur og en eftermiddags-tur.
Prisen t/r pr. voksen er 100 kr. og pr. barn 50 kr. (under 12 år). 
Se mere og køb din billet på veterantogets hjemmeside www.veterantoget.dk

Praktisk
Togbilletten gælder som returbillet med veterantoget, men ikke som adgangsbillet til museet. Billet til museet kan købes på dagen. Der er begrænset plads i museet, så man bliver lukket ind i hold efter først til mølle-princippet. Benyt en evt. ventetid til at høre et af dagens mange foredrag enten inde og ude på fortområdet, eller tag en spisepause ved gullaschkanonen eller i kaffeteltet.

På glædeligt gensyn den 11. november!