Veterantog klar.JPG (1)

Køb dine billetter til veterantoget her

TIDSREJSE MED VETERANTOG

Så er billetterne til veteran-togturen d. 11. november blevet frigivet!
Tag hele familien med på en tidsrejse med veterantoget, når Mosede Fort markerer 100-året for freden.


100-året for freden
Vi markerer et vigtigt jubilæum på Mosede Fort d. 11. november - nemlig 100-året for 1. verdenskrigs afslutning. Efter den fire år lange krig, betød våbenhvilen d. 11. november 1918 endelig begyndelsen til fred. På 100-årsdagen d. 11. november i år markerer vi fredsjubilæet med kanonsalutter, fredsduer, mad, kage og musik fra tiden. Desuden vil der være rundvisninger ude og inde og historiske foredrag en gang i timen. 

Tur med veterantog
På denne særlige dag kører veterandamptoget to gange T/R fra København H. til Mosede Fort /Karlslunde station. Du bliver på den måde transporteret direkte til døren, når museet markerer fredsjubilæet. Allerede når du stiger ind i toget på Københavns Hovedbanegård begynder din tidsrejse. Du vil som passager blive hilst velkommen af folk i alle aldre iklædt tidens dragter, der vil fortælle om livet anno 1918 og underholde undervejs.

Billetter til turen
Der køres 2 ture på dagen, en formiddags-tur og en eftermiddags-tur.
Om formiddagen kører toget ud kl. 9.35 og hjem kl. 12.30:
Kbh.H - Karlslunde 9.35 – 10.07
Karlslunde – Kbh. H. 12.30-13.00
Om eftermiddagen kører toget ud kl. 14.35 og hjem 17.10:
Kbh.H - Karlslunde 14.25-14.57
Karlslunde – Kbh. H. 17.10-17.40

Priser og praktisk
Prisen T/R  pr. voksen er 100 kr. og pr. barn 50 kr. (under 12 år).  
Køb din billet på veterantogets hjemmeside køb her 
Togbilletten gælder som returbillet med veterantoget, men ikke som adgangsbillet til museet. Billet til museet kan købes på dagen. Der er begrænset plads i museet, så man bliver lukket ind i hold efter først til mølle-princippet. Benyt en evt. ventetid til et besøg i kaffeteltet eller få en guidet tur på fortområdet.

Fredsjubilæum på museet
100-året for freden bliver markeret på museet med kanonsalutter og fredsduer, der slippes løs kl.11. Dagen igennem kan du smage mad og kage fra tiden og høre tidens musik. Du kan høre foredrag og gå på rundvisninger både inde og ude på fortets område en gang i timen. Færdigt program kan findes på www.mosedefort.dk ultimo september.