Torsdag d. 27. juni kl. 19-21

I anledning af 100-året for den endelige afslutning på 1. Verdenskrig - Tysklands underskrivelse af fredsaftalen i Versailles slottet den 28. juni 1919 - markeres freden i Versailles med to foredrag - dette foredrag er det andet i rækken. 

Museumsinspektør René Rasmussen, fortæller om Sønderjylland og 1. Verdenskrig. Krigen spiller en særlig rolle i sønderjysk historie. På den ene side førte krigen til den ønskede genforeninge med Danmark, på den anden side var krigsårene de mest traumatiske. Foredraget vil handle om, hvordan krigen påvirkede den mandlige befolkning i Sønderjylland, om de sønderjyske soldaters krigserfaringer som dansksindede soldater i den tyske hær, om fangelejre, om faneflugt, hjemmefronten, freden, tilværelsen som veteran og meget mere. René vil desuden fortælle om arbejdet med hjemmesiden denstorekrig1914-1918.dk.

Køb din billet her: BILLETTER

NB: Årskortholdere og børn under 18 år har fri entré til foredraget, men skal stadig "købe" billet - i linket er også en "årskortholderbillet".