Rekrut på fortet alle weekender i august og september

Fortidsjagt på Mosede Fort

Rekrut på fortet - Få sved på panden og græs på knæene

Alle lørdage og søndage i august og september kan børn købe deres helt egne soldaterbøger og -huer, hvorefter de som nye rekrutter skal gå på opdagelse på fortets græsklædte volde og skjulte betonhuler. Som ny rekrut skal du løse opgaver for at bevise, at du kan blive en rigtig soldat, der er klar til kamp. Du skal vise, at du er en soldat, der er klar til at forsvare dit land, at du er en god kammerat, at du er sund og stærk, og at du også husker på dem derhjemme.

Det koster 25 kr. pr. barn at deltage i denne aktivitet, men så kan du også tage både hue og soldaterbog med hjem bagefter.