rekrutter 2

Kontakt

Mosede Fort
Tlf.43 40 40 36
mosedefort@greve.dk

Bevis at du er kampklar - løs opgaver på fortområdet!

Vi har åbnet sæsonen for udendørsaktiviteten ”Rekrut på Fortet” for børn og deres voksne. Vi tilbyder gratis rundvisning i museet hver dag kl. 12 og som noget nyt, kan besøget rundes af med kaffe, kakao og kage

Børnefamilierne kan gå i rekrutternes fodspor på fortområdet og løse nogle spændende opgaver. Få sved på panden og græs på knæene
Børn, der selv kan læse, kan på egen hånd gå på opdagelse på fortets græsklædte volde og i de skjulte betonhuler. De kan blive Rekrut på fortet og løse opgaver med soldaterbog og hue og bevise, at de kan blive kampklare soldater i den danske hær. Børn under 7 år bør have voksenledsagelse til opgaveløsningen.

Mærk historien
Indenfor fortets mure byder vi på gratis rundvisning hver dag kl. 12.00. I selskab med museets rundviser tilbyder vi gæster at dykke ned i en glemt periode i Danmarkshistorien, så når man går på opdagelse i den 100 år gamle kasematbygning, er klavermusik, motorlarm og soldaternes snorken med til at give en stemningsfuld oplevelse. Man skal bruge ører, øjne og hænder til at blive klogere på, hvad der skete i Danmark under 1. Verdenskrig. Selvom Danmark ikke deltog i krigen, kom krigen nemlig til at påvirke danskernes liv. Hør historier om skyttegrave, sultne københavnerbørn, rige gullaschbaroner og tyske zeppelinere. Alt det vores forfædre stod midt i for 100 år siden, da Danmark var på kanten af krig. De 8-14-årige kan have glæde af vores iPad-familiespil Krigens valg, hvor man påtager sig en af datidens identiteter og løser nogle svære historiske dilemmaer.