Museumsunderviser fortæller om skyttegrave til en klasse. Mosede Fort. Skoletjenesten.

Klassetrin: 8. klasse

Varighed: 2 timer / 120 minutter

Pris: Finansieret via Åben Skole-samarbejdet i Greve Kommune

Fag: Historie og samfundsfag

”Neutralitetens Balancegang” på Mosede Fort er et obligatorisk forløb for alle 8. klasser i Greve Kommune som en del af Åben Skole samarbejdet. 

Alle 8. klasser bliver via skolens PLC inviteret  til forløbet, som afvikles på Mosede Fort i løbet af efteråret. Er klassen forhindret i at komme på det givne tidspunkt, så kan I bytte tid med en parallelklasse.

Vi anbefaler, at faglæreren tænker forløbet ind i sin årsplanlægning, således at det bliver integreret i klassens øvrige undervisning.  

Vi anbefaler, at minimum en af de relevante faglærere (dansk, historie, samfundsfag) er med og deltager aktivt i undervisningen.

Hvis klassen skal have det maksimale ud af Åben Skole samarbejdet, kan I med fordel arbejde med perioden på forhånd.

På Meebook kan du finde museets undervisningsmaterialer og se introduktionsvideoer.