Klar til kamp   børn løber

Pris: Gratis

Alder: Fra 4 år

Varighed: 30-45 minutter

Periode: Året rundt, men en del af skattejagten foregår udendørs

Dette tilbud kommer snart

Udforsk de spændende omgivelser på Mosede Fort ved at følge denne skattejagt. I kan printe ledetrådene hjemmefra, så I er klar til at gå på opdagelse både ude og inde. Ved at følge skattejagten kan I gå i soldaternes fodspor.


Bag den tunge jernport gemmer sig mange spændende rum i den gamle fortbygning, hvor I sammen kan udforske historien. I udstillingen må I røre ved mange af tingene, så det er spændende for pilfingre at gå på opdagelse. Prøv uniformerne, læg jer i hængekøjerne og lyt til soldaternes snorken.


På de grønne græsarealer er der både gamle kanoner, hemmelige huler og en masse andre historiske spor, som børnene skal hjælpe med at finde.