Topbanner  FINAL   Social Demokraten_1916 12 15 2

Hvorfor solgte Danmark de Vestindiske øer?

 

Hvorfor solgte Danmark de Vestindiske øer til USA? Hvad betød det politisk - for Danmark, for verden og ikke mindst for indbyggerne på øerne? Det vil museumsinspektør Hans Henrik Appel fortælle om.
Husk den gratis offentlige omvisning kl.12

---

Skal de Vestindiske øer sælges - JA eller NEJ? Det var det spørgsmål danskerne fik i 1916.
Den første danske folkeafstemning nogensinde skulle handle om salget af Dansk Vestindien. Afstemningen fandt sted d. 14. december 1916 og resultatet forelå d. 15. december. Det blev er JA.

Læs om den dramatiske afstemningsproces og få historien om hvorfor Danmark endte med at sælge de eksotiske øer:

Tanken om at sælge Dansk Vestindien var ikke ny i 1916. Øernes produktion af rørsukker kunne ikke længere konkurrere med den billige danske roesukker. De økonomiske og sociale forhold blev forværret og der opstod social uro på øerne. Den blev organiseret af Hamilton Jackson, der i 1915 rejste til København for at udtrykke utilfredsheden med det danske styre. Befolkningen på øerne foretrak derfor også et JA til salget, men de blev dog ikke inviteret til at stemme.

Der havde allerede været et forslag om salg i 1865 og igen i 1902, men begge forslag var faldet. Nu blussede diskussionen op igen. Der gik rygter om "neger-oprør" på øen, og i efteråret 1915 blev krydseren Valkyrien med moderne Hotchkiss maskin-kanoner sendt til St. Thomas for at sikre orden. Den megen snak førte til fornyet interesse for den danske koloni. Ugebladet "Vore Damer" bragte artikler om forholdene på øerne og IRMA lavede samlemærker med motiver derfra.

Øerne – en mulig krigsbase
Udover at den Radikale regering i Danmark ikke brød sig om, at der måske kunne opstå uroligheder, som indebar anvendelse af våbenmagt, gav verdenskrigen spørgsmålet om salg en højaktuel karakter. For efter at en tysk ubåd i maj 1915 havde sænket passagerskibet Lusitiania med 1200 mennesker ombord, blev risikoen for at USA gik ind i krigen mod Tyskland overhængende. Og i så fald ville øerne være en ideel base for tyskerne. Faktisk fik man i juli 1915 en forespørgsel fra Tyskland, om den tyske Amerika-linje kunne udvide sit kajanlæg på St. Thomas betydeligt.
Amerikanerne var klar over risikoen, og blev af samme grund mere interesseret i at få et køb af øerne i stand, før tyskerne fik fat i dem - evt. ved at besætte Danmark. De første drøftelser fandt sted i efteråret 1915, men først i januar 1916 underrettede regeringen lederne af de politiske partier. Og de måtte love at behandle orienteringen fortroligt.

Danmark vil ikke trækkes ind i krigen
Rygterne om et salg begyndte alligevel at dukke op i dagspressen med navnlig amerikanske aviser som kilde. Men de blev energisk dementeret af regeringen med udenrigsminister Erik Scavenius i spidsen. Et salg ville støde på stærk modstand i konservative kredse - og ville givetvis føre til en følelsesladet patriotisk debat, der ville kunne give anledning til tysk skepsis over for Danmarks fremtidige linje.

I august 1916 blev salget forelagt i Folketinget. Forinden havde Erik Scavenius på et fortroligt møde sagt, at begrundelsen for salget nu var den spændte internationale situation - men at man i debatten i stedet ville anføre materielle årsager for at undgå internationale komplikationer. Alligevel benyttede oppositionen anledningen til at drille Scavenius ved at spørge til "den internationale risiko", velvidende at han ikke kunne sige, at det gjaldt om at få øerne solgt, inden USA og Danmark blev trukket med i krigen.

Krisen der gjorde Stauning til minister
Salget blev vedtaget i Folketinget, men forkastet i Landstinget. Salget førte nu til en regeringskrise. Kong Christian X foreslog en samlingsregering for at komme ud af dødvandet, men Scavenius var modstræbende. Kongen luftede derfor muligheden for at afskedige regeringen over for den tyske gesandt, Brockdorff-Rantzau, men denne pointerede skarpt, at det var tyskernes ubetingede tiltro til Scavenius, der havde fået neutralitetspolitikken til at fungere indtil nu. Det fik kongen til at slå om og støtte Scavenius - og d. 30. september nåede man til enighed om at optage tre kontrolministre i regeringen - J.C. Christensen fra Venstre, Thorvald Stauning fra Socialdemokratiet og Chr. Rottbøll fra de Konservative. Stauning blev dermed den første socialdemokratiske minister.
En rigsdagskommission skulle dog belyse salget nøjere. Den afgav betænkning d. 2. december 1916 - kun 12 dage før en folkeafstemning om spørgsmålet. Det medvirkede til en meget oppisket stemning.

Kvindernes første valg
Det var første gang efter grundlovsændringen 1915, at kvinder fik mulighed for at stemme. En kreds af kvinder indrykkede annoncer i de danske aviser med et opråb til "Danske Kvinder!" Med henvisning til det ejendommelige i, at de danske kvinder for første gang blev kaldt til stemmeurnerne i en sådan sag, opfordrede initiativtagerne deres medsøstre til at stemme nej. Hvor mange kvinder, der rent faktisk deltog - og hvad de stemte - ved vi ikke. Men stemmeprocenten var kun på 40. Og af de 40% af vælgerne stemte 283.670 for og 158.157 imod. Kun i Thisted, Vejle og Ringkøbing amter var der flertal imod salget.

Modvilje mod salget
De konservative modstandere af salget ville dog stadig ikke give sig. De pegede på, at den lave stemmeprocent betød, at det kun var en fjerdedel af vælgerne, der aktivt havde sagt ”ja” til salget. Den 20. december fremsatte de i Folketinget dagsordenforslag om, at salget kun skulle gælde en eller højst to af de tre øer. Forslaget blev dog nedstemt med 90 stemmer mod 13.

Købspris - 25 millioner dollars
Den 17. januar 1917 kunne man så udveksle ratifikationer af aftalen med amerikanerne - og den 1. april 1917 blev øerne overdraget til USA for 25 millioner $.
I sidste øjeblik. Fem dage efter erklærede USA krig mod Tyskland.

 

Udklip fra Aftenbladet 15.december 1916.