rekrutter

Vi skal være udendørs – også selv om det regner – så husk praktisk tøj, en god madpakke, drikkedunk og evt. solcreme.

Mandag d. 28/6 – tirsdag d. 29/6 kl. 10-15.

Hvis du godt kan lide at udfordre dig selv sammen med andre børn, så kom med til et par forrygende sommerdage på Mosede Fort. To dage i sommerferien får børnene nemlig lov til at indtage fortet og dyste i sjove og udfordrende opgaver, der kræver hjerneceller, hurtighed og muskelkraft.

Snør løbeskoene og fyld vanddunken godt op, for sammen skal vi udforske fortets mange kringelkroge. Vi skal gennemføre Det Store Fortløb, lave faneleg, live-stratego og en masse andre sjove opgaver, hvor I bliver gode til at samarbejde.

For børn i alderen 8-14 år.

Forløbet varer 2 dage.

Arrangementet laves i samarbejde med FDF Karlslunde og er støttet af Greve Kommunes Sommerferiepulje.